Gråsæler på Ertholmene


Et af Danmarks største dyr, Gråsælen, er nu igen blevet et fast indslag på Ertholmene efter 100 års fravær...


Gråsæler
Gråsæler ved Tat, 5. maj 2010. Del af en flok på omkring 80 dyr.










Gråsæler på Ertholmene ...

Som det ses var Gråsælen frem til 2007 en sjælden gæst ved Ertholmene, men herefter er det gået stærkt: 3 dyr i 2007, 8 i 2008, 40 i 2009 og 80 i 2010, hvor den endda ynglede!

Gråsælerne opholder sig især ved Tat, hvor skærene Firken og Langeskær er meget yndede. Også på Østerskær ligger der af og til Gråsæler, og dyrene ses en gang imellem tæt på kysten af de beboede øer.

Feltstationens tællinger i april-oktober 2009 viste, at der sås flest Gråsæler i april-maj, men at de opholdt sig ved øerne gennem hele perioden.

I starten af april 2010 blev der fundet 2 gråsæl-unger på Bornholm, og mistanken om at de var født på Ertholmene bredte sig. Et endeligt bevis for, at der ynglede Gråsæler på Ertholmene, kom dog først den 25 april, da Ib Anker fotograferede en lille hvid unge på øen Tat nord for Græsholmen.




Gråsæl unge
Gråsæl, unge på Tat, 25. april 2010 kl 1500 (Foto: Ib Anker).





Tat
Tat - de røde Xer viser sælernes mest benyttede landgangspladser.







... og i resten af Verden

Der findes tre hovedbestande af Gråsæler: en langs Nordamerikas østkyst, en i Nordsøen mod nord til Island og Norge (100.000 dyr), samt en i Østersøen (5000-10.000 dyr).

I Danmark blev Gråsælen udryddet i de første årtier af 1900tallet, hovedsageligt fordi man mente at de konkurrerede med fiskeriet. Den danske stat udleverede bl.a. rifler til fiskerne og udbetalte skydepræmier.

I de senere år er antallet af observerede Gråsæler i Danmark begyndt at stige. Men så sent som i 2004 var det kun omkring 30 Gråsæler, der opholdt sig i de danske farvande. Nu ses der flere, især i Vadehavet, det nordlige Kattegat (dyr fra Nordsøbestanden), det sydlige Kattegat og i den vestlige del af Østersøen, især omkring Rødsand (dyr fra Østersøbestanden). Og der findes enkelte fund af små unger fra både Vadehavet, Kattegat og Rødsand – og nu også fra Ertholmene.

På blot et par år er forekomsten af Gråsæler ved Ertholmene blevet landets største. En så hurtig vækst kan kun skyldes indvandring fra andre områder. Den mest oplagte forklaring er, at sælerne kommer fra bestande på den svenske østkyst.

Også på Utklippan i Sverige, kun 80 km nord for Ertholmene, er antallet af Gråsæler steget meget, og der ses nu op mod 300 dyr. Ifølge Olle Karlsson fra Sveriges Naturhistoriske Museum er bestanden i Skåne og Blekinge øget, mens bestanden i Småland er mindsket. Men hvorfor disse ændringer er sket vides ikke med sikkerhed.





Gråsæl
Småsovende Gråsæl ved Tat, 11. maj 2010
Bemærk de lange knurhår som sælen bruger, når den søger føde på dybt vand.



Lidt biologi

Gråsæler er store, kvikke dyr. En fuldvoksen han kan veje op mod 300 kg og være 2,5 m lang. Gråsæler kan blive op mod 45 år gamle, men yngler også først i en ret høj alder (hunner 4-5 år, hanner 6-8 år). Gamle hanner har oftest et harem på 5-10 hunner, som de forsvarer voldsomt mod andre indtrængende hanner. Parringen finder sted når hunnerne har forladt årets unger.

Hos Østersøbestanden finder parringen sted i marts-april. Hunnen har forlænget drægtighed, og føder først sin unge i februar-april det følgende år, som regel på klippeskær eller på havis (i den nordlige del af udbredelsesområdet). Ungen fødes med en tæt ikke-vandskyende hvid pels, som først fældes efter omkring 3-4 uger på land. Så længe ungen dier hos moderen, øger den sin vægt voldsomt pga. den fede sælmælk. I en alder af 4-5 uger er ungen selvstændig, men op mod 60 % af ungerne dør, inden de er ét år gamle.

Gråsæler æder især fisk, men kan også tage fugle, blæksprutter og krebsdyr.

Gråsæler har brug for fred, ikke mindst i ungeperioden og under fældningen, dvs i perioden februar-juni. Gråsæl er på den danske Rødliste som akut truet og på EU Habitatdirektivets bilag II.




Gråsæler på Ertholmene
Gråsæler på Langeskær ved Tat, 11. maj 2010.


Tak for diverse oplysninger til Lars Olof Mortensen (Danmarks Miljøundersøgelser), Thyge Jensen (Hvaler.dk) og Olle Karlsson (Sveriges Naturhistoriske Museum).

CHNF's logo

Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation