Krognæbbet i mosen - in memoriam

Text & billeder: Peter Lyngs, Christiansø feltstation
Søndag eftermiddag d. 7 november 2004 opdagede Lars & Henrik Rask en ung Krognæb Pinicola enucleator på stien mellem Grønnemose Alle og Horsebakken i Utterslev Mose, København. Fuglen blev ved denne sti i flere dage, hvor den med glubende appetit åd nedfaldne frø fra elletræer. Om formiddagen den 10. november omkom den ved at flyve mod en rude på 1ste sal i en nærliggende villa, og blev dagen efter indleveret til Zoologisk Museum. Men i den mellemliggende periode nåede hundreder af fuglekiggere og mange tilfældigt forbipasserende at få en fin oplevelse af den helt usædvanligt tillidsfulde Krognæb.

Denne side fortæller i text og billeder lidt om fuglen og dens vej til skindsamlingen på Zoologisk Museum, og om Krognæb i almindelighed.

Badende Krognæb, Utterslev Mose, 8/11-04 kl 10.14.
Krognæb, Utterslev Mose, 8/11-04 kl 13.13.

Et tilløbsstykke

Krognæbbet kreerede en tre-dages happening uden sociale grænser og uden hierarki. Danmarks mest ihærdige hardcore artsjægere stod side om side med glade amatører og forundrede kondiløbere. Overlæger, murere, direktører, biologer, arbejdsløse, gravere, fotografer, skolebørn, tømrere; alle pludrede lykkeligt sammen.

I starten holdt folk en respektfuld afstand til fuglen. Men da det efterhånden stod klart, at Krognæbbet betragtede mennesker som venligt gumlende og ganske ufarlige elsdyr, blev mange blot stående hvor de var, mens fuglen upåvirket hoppede forbi dem på få centimeters afstand.

Og da næsten alle var bevæbnet med en eller anden form for kamera - lige fra moster Odas i hast lånte bilka-kamera til top-professionelt udstyr - blev Krognæbbet formentlig Danmarks mest fotograferede fugl...

Krognæb - nordens papegøje

Krognæb, Utterslev Mose, 9/11-04, kl 12.57.
Krognæb er en finkefugl som i struktur og adfærd minder meget om Dompap, men med en længde på 19-22 cm og et vingefang på 31-35 cm er den 15% større - og ser helt anderledes ud. Den gamle han er smukt rosenrød, men hunner og ungfugle minder dragtmæssigt meget om hinanden og kan være svære at adskille i felten (se nedenfor).

Krognæb yngler circumpolart - fra Norge til det østligste Canada - i boreale skove op til trægrænsen. Reden anbringes som regel nær stammen i et nåletræ, 2-4 m fra jorden. Fra slutningen af maj lægges de 4 æg, som udruges på 13-14 dage, hovedsageligt af hunnen. Ungerne forlader reden i en alder af 14-18 dage. En stor del af ungernes føde består af insekter, hvilket også gælder for de voksne fugle om sommeren. Æder om vinteren mest knopper, bær og frø fra træer og buske, og er specielt glad for rønnebær.

Mange fugle, især gamle hanner, bliver i yngleområdet året rundt, mens andre trækker lidt mod syd. Foretager i år med fødeknaphed invasions-agtige bevægelser, der enkelte år kan blive meget omfangsrige - men sjældent når Danmark. I Sverige store invasioner i fx 1954, 1956, 1976 og 1998. Verdensrekorden i trækkende Krognæb blev formentligt sat på Torö, 60 km syd for Stockholm, den 13. november 1976 hvor 16.400 Krognæb trak mod vest i løbet af dagen...

I Danmark invasioner i 1813, 1817, 1862, 1866, 1890 og mindre i 1921, 1954 (ca. 23 fugle, mest på Sjælland), 1998 (min. 73 fugle, alle i Skagen) og i år (hvor der pr 14. november er set omkring 18 fugle); i årene 1975-2001 sås der yderligere 22 fugle.

Omtrentligt yngleområde (rødt) og vinterområde (rødt + gråt) for Krognæb i Vestpalæarktis.

Under invasioner kommer størstedelen af fuglene tilsyneladende fra det vestlige Rusland.

Kønsbestemmelse af unge Krognæb

På grund af det ret orange hoved og bryst antog mange at fuglen fra Utterslev var en ung han. Ved obduktionen af fuglen (se nedenfor) viste det sig imidlertid at være en ung hun, hvilket illustrerer at kønsbestemmelse af ungfugle ofte er meget svær eller umulig, selv når fuglen ses godt. Da også gamle hunner kan være svære at skelne fra ungfugle, må man i mange tilfælde nøjes med kategorien "hun/1k". Krognæb aldersbestemmes sikrest på udseendet af især spidserne på de centrale halefjer, hvor adulte har tydeligt bredere, mere afrundede og U-formede spidser end de V-formede spidser hos ungfugle (1-2K).
Halespidser af Krognæb fra ZM's skindsamling. Til venstre en adult, til højre en 1K.
Tilsyneladende har en del unge hanner allerede tidligt på efteråret spredte indslag af de røde kropsfjer som ses hos den gamle han. Sådanne fugle kan kønsbestemmes hvis de ses godt, men det vides ikke hvor stor andel af de unge hanner der fremviser røde fjer.
Krognæb, 1K han, vestlige Rusland, 21/9 1904, ZM's skindsamling.
Krognæb fra ZM's skindsamling: ad han (tv), 1K han (øth), 1K hun (nth; Utterslev-fuglen). Nedenfor en 1K hun (øverst) og samme 1K han (begge fra det vestlige Rusland, sep-okt).
Krognæb, hun 1K, Utterslev Mose, 8/11-04, kl. 14.42.

Krognæbbet fra Utterslev på museum

Krognæbbet i Utterslev Mose sås sidst i live ved 9-tiden onsdag den 10. november. Kl. 14.10 kom et DOF-call: "krognæb i Utterslev tils. fløjet mod rude og død...", hvilket desværre skulle vise sig at være sandt. Senere på dagen modtog Zoologisk Museum en fax fra Otto Stiedl, der berettede at fuglen var fløjet mod en rude i hans hus nær mosen. Næste morgen blev det afsjælede Krognæb indleveret til ZM's ornitologiske afdeling, hvor fuglen blev skindlagt og skeleteret efter der var taget vævsprøver.

Under obduktionen viste det sig at fuglen var en ung hun med en vægt på 52 g. Den havde næsten intet fedt, men var ellers i god stand og havde fyldt kråse. Den var 21 cm lang, havde en vinge på 108 mm og en tarsus på 26,2 mm. Den havde en stor blodansamling i hjernen efter kollisionen med vinduet, og må have været død øjeblikkeligt.

Under sit ophold i Utterslev Mose var fuglen ved at blive taget af en kat, en spurvehøg, var flere gange ved at blive kørt ned af tilfældigt forbipasserende på cykel og ved at blive trampet ned af uforvarende kondiløbere. Mange der så fuglen mente at den var komplet uegnet til at leve i et så farefuldt samfund som det danske, og tippede den en kort levetid. Det kom beklageligvis til at holde stik, og nu er dens balsamerede legeme stedt til hvile i et skab på Zoologisk Museums skindsamling sammen med 13 andre Krognæb fra Danmark...

Kurator Jan Bolding fremviser det næsten færdige skind af Krognæbbet, Zoologisk Museum, 11. november 2004, kl 15.14.
Utterslev-næbbet i venlig erindring. Krognæb, Utterslev Mose, 8/11-04, kl. 15.32.

RIP